Forfatteren – og masken

Johannes V. Jensen fylder 150 år. Det fejres bl.a. med en særudstilling, der viser samtidige kunstneres opfattelse af forfatteren. Udstillingen kan ses på museet helt frem til sidst i oktober 2023.

Museet har lånt en række malerier af andre museer og af Johannes V. Jensens familie. Man kan for eksempel se billeder af Fritz Syberg, Ludvig Find og Albert Naur. Særlig glade er vi for at vise Valdemar Andersens ikoniske portræt af Johannes V. Jensen (Se billedet herunder). Det har kun været udstillet offentligt 3 gange tidligere. Senest i 1973 i USA.  

I anledning af udstillingen er der udgivet en udstillingsbog på 88 sider. Titlen er “Forfatteren – og masken”. Bogen fortæller om forskellige sider af Johannes V. Jensen

Nyhedsbrevets læsere kan her læse kapitlet om ”Johannes V. Jensen og karikaturen”. Afsnittet er skrevet af litteraturhistorikeren Martin Zerlang.

Bogen er på 88 sider og kan købes på Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet for KUN 125.- kr.

Valdemar Andersen: Johannes V. Jensen, 1905. Foto af Niels C. B. Larsen