Efter: Susanne Fabricius: Thit Jensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., 1979-84.
Thit Jensen er født i Himmerland, en egn der senere har sat sit præg på forfatterskabet. Det samme gjorde forældrene, moderen i kraft af den indsats hun lagde i at føde og opdrage elleve børn, og faderen i kraft af en spiritistisk livsopfattelse som særlig afspejler sig i Thit Jensens historiske romaner. Mens brødrene, heriblandt Johs. V. Jensen, blev opmuntret til uddannelser måtte Thit Jensen fungere som huslærer for sine mindre søskende. Da hun var 22 år drog hun hjemmefra og arbejdede som huslærer og -bestyrer for fremmede.
I romanen Familjen Storm, 1904, har hun beskrevet denne periode; den giver et konkret og nuanceret billede af de modstande som en ung kvinde skulle overvinde hvis hun ikke fulgte den slagne vej ind i et forsørgelsesægteskab. I sin ungdom skrev Thit Jensen to såkaldte samfundsromaner Martyrium, 1905, og Ørkenvandring, 1907. De to romaner er parallelt bygget op omkring en ung kvinde som er udrustet med talent, men som naivt gifter sig med en tilsyneladende tilforladelig mand der med tiden udvikler sig til henholdsvis dranker og sindssyg. På grund af ægteskabslovgivningen og til trods for en hårdnakket arbejdsindsats må hovedpersonen se sit hjem gå til grunde. Disse bøger fik en dårlig modtagelse af kritikken, og i stedet henlagde Thit Jensen sin agitation til en omfattende foredragsvirksomhed hvor hun tog forskellige aktuelle, sociale og moralske, problemer til behandling, især kvindesag, og herunder specielt spørgsmålet om børnebegrænsning som hun var en varm fortaler for. Sammen med lægen J. Leunbach havde hun 1924 stiftet Foreningen for seksuel oplysning hvis formål var at udbrede kendskabet til præventive midler. Foredraget Frivilligt Moderskab udkom som pjece 1924.
Det bestandige dilemma i kvindebevægelsen mellem arbejde og kærlighed, emancipation eller tradition fremgår af Thit Jensens forfatterskab fra begyndelsen til slutningen. Det har fundet sit tydeligste udtryk i dobbeltromanen Gerd, 1918, og Aphrodite fra Fuur, 1925, der beskriver præstedatteren Gerds flugt fra barndomshjemmet og den ungdomselskede og hendes tilbagevenden efter års arbejde som lærer og politiker i København. Undertitlerne (Det tyvende Aarhundredes Kvinde og Den moderne Kvindes Udviklingshistorie) viser at Thit Jensen betragtede Gerd som repræsentativ, som type.
Den erotiske Hamster, 1919, blev Thit Jensens mest læste bog i perioden; den kom i elleve oplag og havde en vis sensationsværdi fordi den lå tæt på det der med et nutidigt begreb ville blive kaldt bekendelseslitteratur. Hovedpersonen må efter et forulykket ægteskab se sig om efter værdier der kan erstatte den frigørelsesånd hun hidtil har levet i, og i sin søgen nærmer hun sig barndommens land.
I sit tidlige forfatterskab bidrog Thit Jensen selv til hjemstavnsdigtningen. Jorden, 1915, og Kongen fra Sande, 1919, beskriver generationskonflikter, og Jydske Historier, 1916, indeholder flere fortællinger som handler om kvindeundertrykkelse i bondemiljøet.
Efter 1925 skrev Thit Jensen udelukkende historiske romaner. De knytter sig til de store overgangsperioder; de første tre, Af Blod er du kommet, 1928, Jørgen Lykke I–II, 1931, og Stygge Krumpen I–II, 1936, skildrer den gryende renæssance og reformation, mens Valdemar Atterdag-serien 1940–53 beskriver brydningen mellem adels- og kongemagt, og Den sidste Valkyrie, 1954 foregår på overgangen mellem hedenskab og kristendom. Men som en rød tråd gennem alle går en formodentlig selvopfunden myte om et matriarkat på øen Fuur.
Udviklingen i Thit Jensens skønlitterære produktion går fra et stærkt engagement i aktuelle kønspolitiske forhold til en fordyben sig i fortiden. Men ved siden af sit historiske forfatterskab opretholdt Thit Jensen hele tiden sit engagement i samtiden gennem sin foredragsvirksomhed.
Thit Jensen har modtaget den kgl. belønningsmedalje i guld m. krone 1949. R. 1954
