Museet

Johannes V. Jensen blev født i 1873 i Farsø. I 1893 flyttede han til København, hvor han påbegyndte uddannelsen til læge, men efter få år valgte forfattervejen. Nationaldigteren døde i 1950 i København. Betydningen af hans forfatterskab understreges af museet, der er indrettet i netop den by og del af landet, hvor roden til hans liv og forfatterskab skal søges.

Johannes V Jensen Museet i Farsø er vokset ud af et initiativ fra en kreds af engagerede borgere i lokalområdet og har under tilblivelsen modtaget mangfoldig støtte og opbakning. Det er koordineringen af alle gode kræfter, der nu har ført til, at Farsø og Vesthimmerland har fået en enestående besøgsattraktion og litterære mødested.

Johannes V. Jensen Museet drives som en selvejende institution med årligt kommunalt tilskud. Bygningerne er kommunalt ejet.