Aage Jørgensen, 5. juni 1938 – 25. marts 2023
Af Per Dahl
Aage Jørgensen blev født i 1938 som søn af en husmand i Lervad ved Føvling i Sønderjylland og var den ældste i en stor børneflok. Efter studentereksamen fra Ribe Katedralskole (1957) fulgte nogle år med værnepligt, og efter studier ved Aarhus Universitet blev han i 1966 cand.art. (i dansk og sammenlignende litteratur). Efter en periode som stipendiat m.v. var han 1975-2002 lektor ved Langkær Gymnasium i Aarhus.
I mange år var H.C. Andersens forfatterskab en hovedinteresse, honoreret med Forfatterforeningens H.C. Andersen-legat i 1999 og H.C. Andersen-prisen i 2008. Men i de sidste 25 år samlede interessen og den voksende udgivervirksomhed sig om Johannes V. Jensens forfatterskab, gerne i tæt samarbejde med andre.
Det begyndte med den store udgave af Samlede Digte 1-2 (2006), som det tog en lille arbejdsgruppe fra Johannes V. Jensen-Centret (nu Johannes V. Jensen-Forum ved Aarhus Universitet) nogle år at forberede. Den blev lanceret på Statsbiblioteket (nu Det kongelige Bibliotek) i Aarhus og koblet sammen med en større udstilling om Johannes V. Jensens forfatterskab, som udgiverne havde arrangeret.
Den udstilling så bestyrelsen for støtteforeningen for det kommende museum i Farsø. Det var sådan set netop, hvad man manglede, og det blev aftalt, at Aage Jørgensen og jeg skulle forsøge at genopbygge den i den nye tilbygning, der stod færdig i 2008, og som samtidig kom til at huse en stor del af Johannes V. Jensens arbejdsværelse, der siden 1989 havde ligget pakket ned på Nationalmuseet, og nu fik til huse i rotunden, arrangeret af bl.a. Ejnar Stig Askgaard fra H.C. Andersen Museet i Odense og Eskild Bjerre Laursen. I april 2011 kunne det nye museum så åbne. Som den eneste danske forfatter ved siden af H.C. Andersen fik Johannes V. Jensen dermed et helt nybygget domicil i tilknytning til fødehjemmet.
Mellem Aarhus og Farsø har Aage og jeg kørt utallige ture, ofte arbejdet daglangt sammen med støttekredsen og de skiftende formænd. På vejen til og fra Himmerland fik vi vendt mangfoldige faglige spørgsmål, diskuteret dagens og næste uges arbejde, udkastet nye projekter – og sluttet af med lidt mad. Det blev et krævende og muntert samarbejde, som har holdt ved lige til nu. Altid har vi følt os velkomne i museet og hos dets mange venner. Jeg ved, at ikke få eksemplarer af Aages mange Jensen-udgivelser nu vil blive stillet til rådighed for museets egen samling og for receptionens salgsreol. ”Det varer ved, det fagre Spil, / om ogsaa du ej mer ser til.” – hedder det i Johannes V. Jensens ”Baalfærdssang”.
Aage Jørgensen var i mange år en uhyre flittig bibliograf, der udarbejdede omfattende fortegnelser over litteratur om danske forfatterskaber. Et bind om Johannes V. Jensen-litteraturen udkom i 1998 og blev fulgt op af endnu et bind om årene 1998-2020 i 2021. I 2018 arbejdede han og jeg sammen om en udgave af Himmerlandshistorier i to bind i Det danske Sprog- og Litteraturselskabs Klassikerserie, der blev præsenteret på museet på Johannes V. Jensens fødselsdag i januar. Men inden da havde Aage også lige fået udgivet de fem bind Ord og virkelighed (2014) med forfatterskabets hidtil ikke optrykte artikler, mere end 2.000 sider tekst, forsynet med meget nyttige noter og oplysninger. En DSL-udgave af Den gotiske Renæssance er nært forestående. En samlet udgave af Myter og Eksotiske Noveller er under forberedelse og kan fuldføres af medudgiveren Anders Ehlers Dam.
”Alt skal med” hed det festskrift, Aage Jørgensen fik overrakt ved sin 60 årsdag i 1998. Det indeholdt bl.a. en fortegnelse over produktionen indtil da: små 800 numre! Hvilken flid! Pensioneringen i 2002 gav tid til at føje nyt til, ialt 1.350 numre blev det til.
Sine mange artikler og anmeldelser vedrørende Johannes V. Jensen samlede Aage Jørgensen selv op i det store bind Tilblivelsens digter. Nedslag i Johannes V. Jensens forfatterskab (2013) og i Den store Jensen og andre præciseringer (2017, begge på forlaget Underskoven). De to store bind rummer mængder af oplysninger og vink for den interesserede læser.
Mit samarbejde med Aage Jørgensen har strakt sig over de seneste 25 år og altid været præget af hans energi, udholdenhed og målrettethed. Han trak på sin erfaring, sin omhu og sikre sprogfornemmelse. Intet blev sprunget over. Hans omfattende viden var præsent, den lå parat til at blive brugt, og han delte generøst ud af den. Ikke kun i sine store udgaver, men også i de mange mindre bidrag i form af foredrag, artikler og optryk, som Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet i årenes løb har kunnet nyde godt af. Hans død er et stort tab for alle, der interesserer sig for Johannes V. Jensens liv og forfatterskab. Den 1. april i år – samme dag som han blev bisat i Mårslet kirke – skulle vi sammen have været på museet i Farsø ved præsentationen af den nye udstilling og kataloget Forfatteren – og masken. Johannes V. Jensen. Her bidrog Aage med en række oplysende tekster til nogle af de mange foto-portrætter, som han havde en drøm om at samle til en større billedbog om Johannes V. Jensen. En fil med hele billedmaterialet er nu overdraget til museet.
Kort tid forinden havde vi diskuteret Johannes V. Jensens nekrolog i 1950 over den socialdemokratiske undervisningsminister Hartvig Frisch. Det blev den sidste artikel, som Johannes V. Jensen rettede korrektur på – en uges tid inden han selv døde. Her hedder det: ”Saa skete det da med ham, det ene Øjeblik Liv, det andet Uliv, saadan som det venter os alle.”
Aage kørte ikke træt. Han blev afbrudt. Et uhyre produktivt liv har nu haft sin – særdeles veludnyttede – tid. Som person vil Aage Jørgensen blive husket for sin hjertelige trofasthed, for det bundne lune, den humor og det overskud, der lige til det sidste var kendetegnende for ham. Det er en gave og en varig inspiration.
Æret være hans minde.
–
